Ledere

Ledere

Skanderborg gruppe er et attraktivt sted for børn og unge at være spejder i. Derfor har vi brug for at udvide vores patrulje af ledere. 

Vi er en blandet spejdergruppe på ca. 140 medlemmer under Det Danske Spejderkorps (DDS)

Vi har spejdere i alderen 3 - 23 år, og til dagligt holder vi til på Vestermølle i Skanderborg.

Vi benytter naturen i og omkring Skanderborg meget og det giver masser af plads til både spejderaktiviteter og leg.

Ud over de ugentlige møder er vi på sommerlejr, på weekendture samt endagsarrangementer i løbet af året.

Spejder er meget mere end bål og snobrød. Vi lærer at færdes i naturen nat og dag, vi lærer at færdes i samfundet og vi lærer at bygge og skabe nye ting. Men først og fremmest udfordrer vi os selv og børnene. 

De voksne ledere består at en patrulje på ialt 18 ledere. Det betyder at hver spejdergren har 2-4 ledere der planlægger og gennemfører spejderarbejdet. Det giver plads til at nye voksne kan komme ind og prøve, hvordan det er at tage ansvar for noget spejderarbejde. 

At være leder kræver lyst og nysgerrighed til at skabe gode og sjove oplevelser for spejdere i alderen 3 - 23 år. Resten lærer vi dig, eller vi laver nogle sjove arrangementer for de voksne, så du lige så stille oplever at være spejder. Vi tilbyder dig også den nødvendige uddannelse, der passer til den aldersgruppe du skal arbejde med. Nåh, ja og så er der jo lederhyggen, men den skal opleves!

Har du lyst til at høre mere om det at være spejderleder, så kontakt gerne gruppelederne for en uformel snak.

Johanne Hardervig